Spinning

Cykling er konditionstræning. Konditionstræning øger vores kondition og vores forbrænding – også når vi er FÆRDIGE med at træne.

Det er instruktørens opgave at motivere deltagerne til at presse sig selv således at der kommer sved på panden det er her vi forbedre vores kondition. Det er samtidig deltagerens opgave at lytte til sig selv/sin krop for det er JER der ved hvornår det er hyggeligt og hvornår det er hårdt.

Dette gøres bl.a. ved at I selv styrer belastningen – altså styrken der trænes med. Cykling kan køres på mange forskellige niveauer, hvorfor ALLE kan køre med!!

Selv om du er nybegynder og ikke har kørt tidligere, kan du sagtens følge med. Du bestemmer selv niveauet og hvor hårdt du vil presse dig selv. Efterhånden som du bliver bedre, er det dig selv der øger styrken i belastningen og derved opnås mere/større effekt.

Første gang du deltager skal du have en let teknisk instruktion. Der kræves ikke specielle sko. Vi har klamper der kan påsættes pedalerne så du i starten kan bruge kondisko. Senere kan du evt. investere i et par cykelsko der passer til Loop pedaler. Tøjet skal være let og kunne tåle sved og ikke nogen flagrende bukser!!

Husk vand og et lille håndklæde. Vi starter på cyklen med opvarmning, og vi slutter på/ved cyklen med stræk. I alt ca. 1 time. Til allersidst “spritter” vi cyklen af.

>>Gå tilbage til holdoversigten <<

Comments are closed.